tirsdag den 11. januar 2011

Altså! I må undskylde at jeg ikke skriver. Problemet er, at der ikke er noget at skrive om. Her efter jul har jeg bare siddet i kantinen hver dag og fået dagene til at gå med at kigge facebook , se  film og spille spil.
Det er de samme  foredrag der kører hele tiden. Jeg tror, at hvis hende Støjberg vidste det, så ville hun gøre noget ved det.

søndag den 26. december 2010

Ihhh, jeg har haft så travlt med julen at jeg helt har glemt at fortælle om den sidste dag på kurset......altså før juleferien.
Vi havde foredrag om hvordan man skal opføre sig til en jobsamtale.
Allerførst er det rigtig godt at vide noget om virksomheden. Det kan man gøre ved at gå ind på deres hjemmeside. Så kan man lave en liste med spørgsmål man vil stille. Det viser, at man er meget interesseret i virksomheden.
Så skal man forsøge at skabe en relation. Altså........hvis der f.eks. hænger en plakat med fodbold, eller fisk eller så`en, så kan man snakke om det.
Jeg har set rigtig mange steder hvor der hænger billeder af nøgne piger, men ved ikke rigtig om det er smart at tale om?
Så er der det med kropssprog. Man skal ihvertfald ikke sidde med korslagte arme - det kan arbejdsgivere ikke li´...... heller ikke hvis man sidder med spredte ben eller hænderne i nakken og så skal man huske at tage kasketten af.......altså hvis man har en.
Man skal gå med energiske skridt og håndtrykket må ikke være for slattent.
Mændene skal huske at trimme deres øjenbryn og fjerne hår fra næse og ører.
ØJ, hvor vi dog lærer meget.
Tænk, hvor meget der skal til for at få et job. Jeg kan altså godt forstå at hende Støjberg sender os på de hersens kurser. Ellers havde man jo ikke en chance.............vel?
Jeg er så glad for, at vores regering vil hjælpe os.

mandag den 20. december 2010

Idag var der igen foredrag, men de andre sagde, at det noget vi havde haft om før, så derfor synes jeg det var bedre at søge job og så`en.
Der var slet ingen jobs idag,.. ikke engang hotjobs.
Så gik jeg lidt på facebook og Hjerterum. Der snakkede de allesammen om Bertel H.
Så var jeg jo nødt til at se det, for at kunne snakke med.
Jamen altså...............efter jeg er startet på dette hersens kursus, så har jeg lært så meget og kan derfor bedre gennemskue tingene.
Det var jo lige det vi lærte om i fredags: kommunikation
Man skal sørge for, at modtageren modtager budskabet, opfatter budskabet og husker budskabet.
Det gik altså ikke godt for nogen af dem.
Jeg tror de begge ville have godt af at gå på det her kursus. Bertel H. kunne osse lære noget om stress, for en sundhedsminister, der er syg, det er altså ikke  godt.
Måske er journalisten osse syg, ?- jeg tror ikke han hørte så godt, -... for han blev ved med at spørge om det samme og det samme. Måske han skulle gå til en ørelæge ?...  
 jeg ved ikke ? - Man vil jo gerne beundre en minister, men det er altså svært, når han opfører sig så´en.
Jeg læste osse, at Bertel H. er født i Rønshoved,- nede ved Flensborg Fjord. Hans forældre var oppe på højskolen. Der har jeg osse boet. Er det ikke sjovt? Måske har jeg mødt Bertel H. når jeg var nede og snolde i Brugsen.

søndag den 19. december 2010

I fredags havde vi foredrag igen. Altså...man behøves ikke de der foredrag hele tiden, men så skal man sidde og søge job hele dagen og det er jo ikke særlig spændende. Nej, så hellere foredrag,.... så går tiden hurtigere.
Foredraget var om kommunikation. Det er rigtig godt at vide noget om, når man skal til jobsamtale.
Vi lærte, at man skal sørge for, at modtageren modtager budskabet, opfatter budskabet og husker budskabet.
Så skal man osse stille "åbne" spørgsmål. Det er så´en noget, der viser at man er interesseret i den man snakker med. Hvis man stiller en masse "åbne" spørgsmål, når man er til jobsamtale, har man meget større chancer for at få jobbet.
Så snakkede han osse om det der med "elevatorsnak", men han foreslog at man gjorde det i brugsen. Vi har en Spar købmand i Gjern, men jeg ved ikke rigtig hvor mange arbejdsgivere, der kommer der,...... men det er da smart, når man nu ikke har elevatorer i Gjern.
Tilsidst fortalte han, at hos kvinder kører frontallappen 400.000 gange hurtigere end hos mænd.
Øj, jeg vidste ikke at jeg var SÅ dygtig.
Jeg kan ikke rigtig huske hvorfor han fortalte det, men det har garanteret noget med jobsøgning at gøre.
Gad vide hvormeget man bruger frontallappen, når man vasker gulv?

torsdag den 16. december 2010

Idag havde vi igen foredrag. Det handlede egentlig om det samme som sidst. Det hed bare Mindfulness istedet.
Det er rigtig smart at have det samme 2 gange, for pludselig fandt jeg ud af noget. Alt det der ballade i Hjerterum - jamen, det er simpelthen fordi folk ikke har kontrol over hvad der sker. Så bliver de sure over alt muligt - osse lyserøde hjerter.
Hvis man nu accepterede, at man ikke altid kan styre alt, så bliver man ikke så let sur.
Så fik vi selvfølgelige osse af vide, at det er godt med motion, mad og farver. Jeg blev rigtig glad for det med farverne, for det er jo det jeg altid har sagt - farver.....altså lyserødt gør mig glad og nu ved jeg at det osse er sundt.

tirsdag den 14. december 2010

Idag var der en, der holdt foredrag om at få mere glæde og energi i livet....................Altså det var godt.
Man skal hver dag glæde sig over 3 ting. Det kan man så skrive op på en seddel. Så skal man selvfølgelig huske at læse den der seddel.
Det skal man gøre i 3 uger..........................altså glæde sig over 3 ting, så bliver alting meget nemmere...........osse afslag fra arbejdsgivere.
Det her skulle alle arbejdsløse lære, synes jeg.
Så skulle vi osse huske en succesoplevelse...................og så gemme den gode følelse et eller andet sted i os selv. Så kan man altid hive den gode følelse frem igen, bare ved at nive sig selv i armen.
Det er altså smart synes jeg.
Jeg skal nok øve mig lidt mere, for jeg prøvede at nive mig selv i armen 3 gange idag uden det virkede.
Det er fordi der er en hel masse, der er sure på mig inde i hjerterum. Det er så´en et sted hvor vi er en hel masse, der laver hjerter og snakker med hinanden.
Derinde er der en, der er blevet rigtig sur på mig, fordi hun synes jeg laver for mange lyserøde hjerter. Hun siger rigtig mange grimme ting om mig og påstår, at jeg laver falske profiler og så´en. Hun siger osse at jeg drikker og ødelægger alt derinde med mit idiotsnak om lyserøde hjerter.
Nu ved jeg jo, at hun er lidt bimmelim i hovedet, så jeg kan jo ikke lide at svare hende for meget igen. Tænk hvis jeg gør hende endnu mere bimmelim.
Nej, det der får mig til at nive mig selv i armen, er alle de andre, der pludselig har så meget væmmeligt, de synes de skal sige om mine hjerter.
Tænk, at lyserøde hjerter kan give så meget ufred og genere folk så meget.
Nå.....nu har jeg jo lige lært at man skal fokusere på det, der gør en glad, så nu vil jeg lige nive mig selv i armen nogle flere gange og tænke på gulvvask...........det er jeg nemlig god til.

mandag den 13. december 2010

Så er jeg tilbage på kurset- men ved I hvad .?
Vi sidder bare i et lokale alle sammen med hver sin computer og skal søge job og så´en.
De andre siger, at sådan har det været de 2 uger jeg har været syg.
Nøj - det er altså kedeligt at sidde en hel dag uden at lave noget.
Jeg tror altså, at hvis hende Støjberg vidste det, så ville hun gøre noget.
Det er  rigtig godt at vi kan komme på nettet, for så kunne jeg lede efter et lyserødt juletræ.
 Min datter vil ikke have det,............altså et lyserødt træ,......... men man må da godt kigge.......Ik`?